TILBAGEFALDSFOREBYGGENDE TERAPI
Stop tilbagefald med tilbagefaldsforebyggende terapi.
Besrivelse:
Tilbagefaldsforebyggende terapi er en psykoterapeutisk proces. Her lærer klienterne at identificere og håndtere kernepersonligheds- og livsstilsproblemer, som forøger risikoen for tilbagefald i den sene helbredelse efter en stabil ædruelighed eller stoffrihed er indtruffet. I den sene helbredelse skyldes tilbagefald ofte selvnedgørende personlighedsproblemer og dysfunktionelle livsstilsproblemer, der forsager unødvendige problemer og smerte. I et forsøg på at løse problemerne og håndtere smerten, fortsætter mange med at udsætte sig selv for højrisikosituationer, der aktivere trangen.
Under dette fem-dages kursus lærer deltagerne om de mest almindelige advarselstegn, som fører til tilbagefald i den sene helbredelse. De lærer endvidere, hvordan disse advarselstegn er relateret til personligheds- og livsstilsmønstre. En indgående analyse af personlighedsstrukturer bliver præsenteret. Her beskrives den vanemæssige sammenhæng mellem overbevisninger, erkendelser, opfattelsesevner, tanker, følelser, trang, handlinger og sociale relationer.
En standard RPT-behandlingsplan bliver præsenteret. Herved lærer deltagerne, hvordan de identificerer mønstre på tilbagefaldsadvarselstegn og lærer håndtering af advarselstegn på alle planer. Klienter som findes passende for RPT, har anerkendt og accepteret deres afhængighed, er kommet sig over akutte abstinenser og sen abstinenser, har ikke længere alvorlig trang til alkohol eller stoffer og har etableret et struktureret helbredelsesprogram for deres afhængighed. På trods af alt dette er de ulykkelige, stressede og oplever vedvarende problemer som er forårsaget af deres kerne personligheds- og livsstilsproblemer.
Mål:
Efter deltagelse i dette kursus vil deltagerne være i stand til at hjælpe deres klienter med at undgå tilbagefald i sen helbredelse. De vil kunne hjælpe klienterne med identificering og håndtering af de kernepersonligheds- og livsstilsproblemer, som gør helbredelsen så ubehagelig for dem, at brugen af alkohol og stoffer virker som et positivt valg som en måde at letter trykket.
Deltagerne lærer at:
1. lære klienterne om forholdet mellem personlighed og tilbagefald.
2. lære klienterne at vurderer og personalisere den standardiserede behandlingsplan for tilbagefaldsforebyggende terapi (RPT). Herunder:
a) Præsentation af problemanalyse: at lære klienterne at identificere og tydeliggøre deres problemer ved fremlægningen og at sammenligne disse fremlagte problemer med adgangskriterierne til tilbagefaldsforebyggende terapi (RPT). Hjælpe klienterne til at fastholde sig i og fuldføre RPT-processen.
b) Livs- og misbrugshistorie: at lære klienterne at identificere nøglepersonligheds- og livsstilsproblemer, som skaber smerter og problemer under helbredelsen. Hjælpe klienterne med at se på forholdet mellem vigtige livsbegivenheder og misbruget.
c) Helbredelses- og tilbagefaldshistorie: at lære klienterne at vurdere deres tidligere helbredelses- og tilbagefaldsepisoder for at finde ud af, hvordan disse problemer blev håndteret på en måde som ledte til alkohol- eller stofmisbrug.
d) Vurdering af advarselstegn & liste over første advarselstegn: at lære klienterne at forstå den sædvanlige rækkefølge af begivenheder, som fører fra stabil helbredelse til tilbagefald. Dette sker ved at vurdere og diskutere en liste af almindelige tilbagefalds advarselstegn i relation til kerne personligheds- og livsstilsproblemer.
e) Analyse af advarselstegn: at lære klienter at undersøge hvert advarselstegn på listen på en måde som identificerer de automatiske tanker, følelser, trang, handlinger og reaktioner (RPTHR), som gør ting værre i stedet for bedre.
f) De sidste advarselstegn og de kritiske advarselstegn: at lære klienterne at identificere den række af advarselstegn, som fører fra stabil helbredelse til tilbagefald. Sætte disse advarselstegn i forhold til kernepersonligheds- og livsstilsproblemerne, som forårsager tilbagefald, og vælge de tre essentielle eller kritiske advarselstegn, som bliver fokus for den aktuelle behandlingsperiode.
g) Håndtering af advarselstegn: at lære klienterne nye og mere effektive måder at håndtere tanker, følelser, trang, handlinger og reaktioner (RPTHR), der knytter sig til hvert enkelt advarselstegn.
· Tankehåndtering, Håndtering af de irrationelle tanker, som fører til tilbagefald og erstatte disse med rationelle og konstruktive tanker.
· Følelseshåndtering, Forståelse og håndtering af de følelser, som tidligere var ustyrlige.
· Adfærds- og situationskontrol, Identificering af selvundertrykkende adfærd og finde alternative og mere effektive måder at tænke og handle på.
h) Helbredelsesplanlægning: at lære klienterne at udvikle en plan over helbredelsesaktiviteter, som kan understøtte den igangværende identifikation og håndtering af de kernepersonligheds- og livsstilsproblemer, som fører til tilbagefald.
3. lære at bruge de følgende behandlingsprocesser og færdiggøre RPT-behandlingsplanen.
a) Aktiv lytning. Lære klienterne at kommunikere med os ved at anvende en aktiv lytte-proces, som involverer at stille et spørgsmål, lytte til svaret, bruge samme-ord feedback og tjekke at det hørte er korrekt.
b) Afslapnings responstræning: Lære klienterne at genkende, når stress, som fremkommer ved diskussion af bestemte emner, resulterer i defensive svar. Hvordan man beder om “time-out”, og hvordan man bruger en afslapningsteknik til at sænke stress-niveauet til det punkt, hvor de holder op med at være defensive.
c) At notere varme emner: Lære klienterne at identificere og tydeliggøre de varme emner, som aktiverer stress-relateret defensiv adfærd. At skrive disse emner ned og lægge dem til side og fortsætte med den aftalte kurs i vurderingen eller vejledningen.